Fremstillet af finsk trætjære og slemmet kridt. Fremstår gyldenbrun.
Tjærekit er smidig at arbejde med og bruges til udkitning af mindre huller, revner og sprækker. Bruges kun udendørs - typisk til træskibe, bidingsværk og træhuse m.m.
Kan evt. bruges sammen med krakaværk til kalfatring. Tjærekitten er meget klæbrig og binder på næsten alt - også våde overflader, og overflader under vandet. Tjærekit er meget elastisk og arbejder derfor godt sammen andre materialer der arbejder og giver sig.
Forud for kitningen, skal sugende overflader grundes med grundingsolie. Kitten kan overmales med linoliemaling eller trætjære. Vær opmærksom på at tjærekitten kan give farvegennemslag på lyse farver.