Forside | Tilbud | Guider | Søgning | Nyheder | Nyhedsbrev | Fragt & vilkår | Kontakt | Link | Kurv | Kassen
Vis kurv
0 vare(r) i kurven  I alt 0,00 DKK
 

Traditionelle malingstyper

De traditionelle malingstyper kan inddeles i 3 kategorier - afhængig af anvendt bindemiddel. Et bindemiddel er det, der samler malingen til en masse - og forsegler farvepigmentet.

Oliefarver. Denne kategori dækker over malingstyper, hvor der bruges vegetabilske eller animalske olier som bindemiddel. Olien er typisk en linolie. Hertil tilsættes der fintrevne farvepigmenter, tørrelse og andre ingredienser. Trætjærefarve, der består af trætjære tilsat farvepigment og evt. linolie, er også en oliefarve. Alle Oliefarver er vejrfaste og kan anvendes udendørs såvel som indendørs. Oliefarver bruges overvejende på træ.     

Limfarver. Limfarver er malingstyper, fremstillet af vandige lim, hvori der tilsættes farvepigmenter. Limen kan være benlim, hudlim, kartoffelmel, melklister, celluloselim eller andre former for lim. Alle limfarver er på vandbasis - og vandfortyndbare. Limfarver tørrer, så snart vandet er fordampet og bruges fortrinsvis indendørs på grundpapir og tør finpuds. "Svensk slamfarve" anvendes som træbeskyttelse, udendørs på træ - og er også en Limfarve. 

Temperafarver. Temperafarver er malingstyper hvor olie er emulgeret sammen med lim - og hermed bliver vandfortyndbare. Temperafarver er en kombination af Oliefarver og Limfarver. Alle Temperafarver er vejrfaste og kan anvendes udendørs såvel som indendørs. Både på træ, grundpapir, gips og puds m.m. 
Linolie 1-2-3 forhandler Rådvad Centerets publikation "Gode råd om Maling med traditionelle malingstyper på træ og murværk". Publikationen der er skrevet af arkitekt MAA Søren Vadstrup, er på 36 sider og indeholder udførlige beskrivelser og 20 specifikke opskrifter fordelt på de 3 malingstyper. En virkelig praktisk og læseværdig publikation.
Linolie 1-2-3 forhandler også Rådvad Centerets publikation "Gode råd om vinduer i ældre bygninger, vedligeholdelse, istandsættelse og energiforbedring". Publikationen, der er skrevet af arkitekt MAA Søren Vadstrup, er på 60 sider og indeholder udførlige beskrivelser og anvisninger på vedligeholdelse af vinduer i ældre bygninger. Også en virkelig praktisk og læseværdig publikation.

Linolie 1-2-3 • Dam Enge 5 • 3660 Stenløse • Telefon 48184302 • www.linolie123.dk • linolie123@linolie123.dk

Butik åben hverdage kl. 8.30 - 16.00 • Gratis fragt ved køb over 1.500,- i shoppen